Spøgelser har også hjemme i rækkehuse

”Den Hvide Dame” og ”Den Gale Grevinde” er sagnkarakterer, vi ofte hører om i spøgelsesfortællinger rundt omkring på danske slotte og herregårde. Men ifølge antropolog Kirsten Marie Raahauge, der er lektor ved det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole, hører spøgelsesfænomenet ikke kun til i gamle slotskorridorer eller slidte herregårdsgemakker.

”Mange har den opfattelse, at spøgelser og ånder kun hører hjemme på gamle steder som slotte og herregårde. I virkeligheden sker der uforklarlige ting alle steder,” fortæller Kirsten Marie Raahauge og uddyber:

”Mange har måske også en forestilling om, at det kun spøger steder, hvor vi kender historien om, hvad der er foregået. På slotte er der ofte nedskrevet beretninger, der kan give følelsesmæssige aftryk af magt og lidelse. Men måske er der også sådanne følelser på spil andre steder, eller måske er det slet ikke følelsesmæssige aftryk, der er på spil”.

Direktøren ser også spøgelser
Dermed kan et tilfældigt rækkehus i Hørsholm altså være lige så hjemsøgt som en flere hundrede år gammel herregård, forklarer Kirsten Marie Raahauge, der som antropolog beskæftiger sig med forskning inden for ’rum og steder’ – herunder hjemsøgte huse, som hun har lavet et særligt forskningsprojekt om.

De fleste har en sund skepsis over for begrebet ’spøgelser’, som kan have en lidt barnagtig, useriøs og komisk klang. Men ifølge Kirsten Marie Raahauge er det ikke et fænomen, som kun opleves af børn eller en bestemt gruppe af mennesker.

”Det er ikke sådan, at det er en bestemt type af mennesker fra et bestemt samfundslag, der oplever noget. Jeg har, i forbindelse med min forskning, været i kontakt med alle – højt som lavt uddannede og unge som gamle. Mennesker af alle slags oplever noget,” forklarer hun.

Det er dog ikke alle, der er lige stolte over at indrømme det. Alligevel er Kirsten Marie Raahauge overrasket over, hvor mange der oplever noget uforklarligt.

Intet geografisk mønster
Kirsten Marie Raahauge tør ikke fastslå, om spøgerier og hjemsøgelser har et geografisk mønster. Heller ikke til trods for, at hun eksempelvis er stødt på flere cases fra et område som Christiansø. Der kan være tale om tilfældigheder, mener hun.

Alligevel tør hun godt at fastslå, at nogle steder eller boligformer er mere udsat for spøgerier end andre.

”Der er steder, hvor det spøger mere end andre. Men det hænger ikke sammen med, om lokaliteten eksempelvis er et slot eller et højhus,” fortæller hun.