All posts by Jannik Toft Friis

Spøgelsesjæger: ”Er ikke overbevist om, at der findes ånder og spøgelser”

Det er ikke umuligt, at der bliver kigget lidt skævt til én, når man præsenterer sig selv som spøgelsesjæger eller ghosthunter. Alligevel lapper vi det ene tv-program efter det andet om ånder og spøgelser i os. ’Åndernes Magt’, ’Ånderne vender tilbage’, ’Rædslernes nat’, ’Spøgelsesjægerne’, ’Jagten på den 6. sans’, ’Ghost Hunters’, ’Ghost Adventures’ med flere har nydt godt af vores fascination af den paranormale verden.

Ånden i glasset fangede interessen
Det var nu ikke et tv-program, der for år tilbage fik Niels Gudiksen på krogen. I dag har han stiftet gruppen ’overnaturligt.dk’ – en gruppe af såkaldte ghosthunters, der blandt andet hjælper folk, der oplever uforklarlige fænomener.

”Måske har man selv oplevet noget uforklarligt, som kan være med til at tænde en gnist. Men for mit vedkommende var det ’ånden i glasset’, som virkelig fik fangede min interesse,” forklarer Niels Gudiksen, der siden har læst, hvad han kunne komme i nærheden af om det paranormale på internettet og i bøger, ligesom han også har set flere programmer om spøgelsesjægere.

”Jeg kan huske, jeg tænkte, at det var da noget sjovt noget, det med ånder. Og så fandt jeg sammen med andre med samme interesse, og som havde samme ambitioner, som jeg havde,” uddyber han.

Nej til ’Spøgelsesjægerne’
I dag er vestjyske overnaturligt.dk en lille, sammentømret trup på tre mand bestående af Brian Præstbro, René Christensen og Niels Gudiksen selv.

”Vi startede først rigtigt op for cirka to år siden. Og vi kan da godt mærke en fremgang, både i vores måde at arbejde og på interessen på vores site, hvor vi får flere og flere henvendelser,” fortæller Niels Gudiksen.

Op mod et par hundrede besøgende klikker sig ind på gruppens hjemmeside – overnaturligt.dk – på daglig basis, hvilket er fire-fem gange så mange, som da de startede. Samtidig dukker der flere og flere henvendelser op, og selvom det er svært at besvare alle, så forsøger gruppen alligevel at besvare samtlige mails og opkald.

Den stigende interesse for gruppens arbejde kom også til udtryk, da Kanal 5 kontaktede overnaturligt.dk og tilbød dem at være med i den nye sæson af ’Spøgelsesjægerne’. Det afslog gruppen dog med den begrundelse, at man gerne ville tages seriøst.

Det uforklarlige kan ofte forklares
Man skulle tro, at når man er spøgelsesjæger, så er man også af den klare overbevisning, at der findes spøgelser. Men sådan forholder det sig faktisk ikke for Niels Gudiksen. Han er, ligesom de fleste andre, udstyret med en sund portion skepsis over for spøgelser og ånder, fortæller han.

”Det er svært at sige, at jeg tror 100 procent på spøgelser og ånder. Jeg har da flere gange oplevet uforklarlige ting, men derfor føler jeg mig alligevel ikke overbevist”.

”Vi forsøger jo altid at finde en naturlig forklaring på tingene, når vi er ude på undersøgelse. Og det, som folk beskriver som spøgelser og ånder, kan som regel også forklares,” fortæller han.

Manden med hatten
Små to år med jævnlige paranormale undersøgelser har, trods forbeholdenhed over for at fastslå, hvorvidt der findes spøgelser, alligevel kastet flere bemærkelsesværdig oplevelser af sig. Især står et besøg på Troldhede Station i Ringkøbing-Skjern Kommune tilbage i 2012 klart i hukommelsen.

”Min vel nok største oplevelse hidtil var på Troldhede Station. I forbindelse med en undersøgelse dukkede der pludselig en stor, sort masse op foran øjnene på os alle tre. Selvom massen utydelig, kunne man sagtens ane en mandlig skikkelse med høj hat, stort skæg og iført mørkt tøj, inden han med ét nærmest var væk, som om han forsvandt ind i muren,” fortæller Niels Gudiksen.

”Det var virkelig en vild og intens oplevelse. Især fordi vi alle tre så skikkelsen på samme tid,” tilføjer han.

 

Den gamle stationsbygning er i dag så faldefærdig, at det kan være farligt at færdes derinde. Foto: Alicudi, Wikipedia
Den gamle stationsbygning er i dag så faldefærdig, at det kan være farligt at færdes derinde. Foto: Alicudi, Wikipedia

Clairvoyant: ”Alle har clairvoyante evner”

Evnen til at fornemme, mærke og kommunikere med den åndelige verden er ikke kun en gave, der er forbeholdt de få af os. I hvert fald ikke hvis man skal tro Bettina Thomsen, som er clairvoyant og formand for Danmarks eneste tilbageværende spiritistkirke, Lysets Hus.

”Jeg er overbevist om, at alle har evnen til at mærke, se og føle den åndelige verden. Det handler bare om at udvikle evnen med den rette træning, og mindst lige så vigtigt at stole på sine instinkter. Det er vigtigt at tro på, at det man får ind, også er rigtigt,” fortæller hun.

Selv har hun altid været tiltrukket af det spirituelle og åndelig og har altid haft det tæt på ind på livet. Det var således Bettina Thomsens familie, der i sin tid stiftede Lysets Hus, som i 2013 fejrer 100 års jubilæum. Hun fortæller, at der er mange forskellige måder at opleve den åndelige verden på.

”Det er meget forskelligt, hvordan vi clairvoyante oplever den åndelige verden. Det er altid gennem sine sanser. Jeg føler energier, og det tror jeg også er det, man oftest gør. Men andre ser eller hører måske i højere grad, end de føler,” forklarer hun og tilføjer, at åbenheden er afgørende.

Udvikler evnerne i cirkler
Bettina Thomsen har, siden hun var ganske lille, forsøgt at udvikle sine evner. Det er nemlig vigtigt, hvis man vil bedre til at interagere med den åndelige verden.

Selv er hun med i en ’cirkel’ – en form for træningsgruppe, hvor man træner og udvikler sine clairvoyante evner.

Tidligere har hun blandt andet deltaget i åndelige udrensninger hos private, der oplever noget ubehagelig, som de ikke selv kan forklare. Ligesom hun i forbindelse med klarsynsseancer og lignende bruger og træner sine clairvoyante evner.

Livet efter døden
Ingen har endnu været i stand til at besvare én af eksistentialismens helt store spørgsmål, nemlig: ”Er der et liv efter døden?”. Men i Lysets Hus er der ingen tvivl.

”Vi tror på livet efter døden. Kirken har stadig et kristent grundlag, men den store forskel er, at vi tror på, der findes liv efter døden,” forklarer Bettina Thomsen, der selv tror på reinkarnation.

Lysets Hus ligger placeret i Posthussmøgen i hjertet af Aarhus. Er man interesseret i at deltage i Lysets Hus’ arrangementer eller læse mere her.

Spøgelser har også hjemme i rækkehuse

”Den Hvide Dame” og ”Den Gale Grevinde” er sagnkarakterer, vi ofte hører om i spøgelsesfortællinger rundt omkring på danske slotte og herregårde. Men ifølge antropolog Kirsten Marie Raahauge, der er lektor ved det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole, hører spøgelsesfænomenet ikke kun til i gamle slotskorridorer eller slidte herregårdsgemakker.

”Mange har den opfattelse, at spøgelser og ånder kun hører hjemme på gamle steder som slotte og herregårde. I virkeligheden sker der uforklarlige ting alle steder,” fortæller Kirsten Marie Raahauge og uddyber:

”Mange har måske også en forestilling om, at det kun spøger steder, hvor vi kender historien om, hvad der er foregået. På slotte er der ofte nedskrevet beretninger, der kan give følelsesmæssige aftryk af magt og lidelse. Men måske er der også sådanne følelser på spil andre steder, eller måske er det slet ikke følelsesmæssige aftryk, der er på spil”.

Direktøren ser også spøgelser
Dermed kan et tilfældigt rækkehus i Hørsholm altså være lige så hjemsøgt som en flere hundrede år gammel herregård, forklarer Kirsten Marie Raahauge, der som antropolog beskæftiger sig med forskning inden for ’rum og steder’ – herunder hjemsøgte huse, som hun har lavet et særligt forskningsprojekt om.

De fleste har en sund skepsis over for begrebet ’spøgelser’, som kan have en lidt barnagtig, useriøs og komisk klang. Men ifølge Kirsten Marie Raahauge er det ikke et fænomen, som kun opleves af børn eller en bestemt gruppe af mennesker.

”Det er ikke sådan, at det er en bestemt type af mennesker fra et bestemt samfundslag, der oplever noget. Jeg har, i forbindelse med min forskning, været i kontakt med alle – højt som lavt uddannede og unge som gamle. Mennesker af alle slags oplever noget,” forklarer hun.

Det er dog ikke alle, der er lige stolte over at indrømme det. Alligevel er Kirsten Marie Raahauge overrasket over, hvor mange der oplever noget uforklarligt.

Intet geografisk mønster
Kirsten Marie Raahauge tør ikke fastslå, om spøgerier og hjemsøgelser har et geografisk mønster. Heller ikke til trods for, at hun eksempelvis er stødt på flere cases fra et område som Christiansø. Der kan være tale om tilfældigheder, mener hun.

Alligevel tør hun godt at fastslå, at nogle steder eller boligformer er mere udsat for spøgerier end andre.

”Der er steder, hvor det spøger mere end andre. Men det hænger ikke sammen med, om lokaliteten eksempelvis er et slot eller et højhus,” fortæller hun.

Ekspert: ”Forbavsende mange oplever uforklarlige fænomener”

Trin på trappen, døre der åbner af sig selv og mystiske, uforklarlige lyde.  Ifølge en Gallup-undersøgelse tror 37 % af den danske befolkning på, at der findes ånder og spøgelser. Men mindst lige så interessant er det, hvor mange der rent faktisk oplever spøgelser, ånder eller noget, de ikke kan forklare.

”Et slag på tasken er, at mellem hver femte og tiende oplever noget, de ikke kan forklare,” fortæller antropolog Kirsten Marie Raahauge, der er lektor ved det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole og blandt andet forsker i hjemsøgte huse.

Korte, intense oplevelser
Faktisk er antallet af folk, der oplever uforklarlige fænomener, det, der har overrasket Kirsten Marie Raahauge mest i forbindelse med hendes forskning.

”Det er kun med nogle sanser, vi oplever denne slags fænomener. Måske hører man noget uden at se det eller omvendt. Men det, som folk oplever, er typisk en kort intens oplevelse,” fortæller Kirsten Marie Raahauge, der forklarer, at tydelige trin på trappen eller nogen, der tager i en dør er klassiske eksempler.

”Det er slet ikke sikkert, at man hører eller registrerer dem hver dag. Der er ikke altid et mønster i det, man oplever,” uddyber hun.

Varsom over for ’ånder’ og ’spøgelser’
Som antropolog arbejder Kirsten Marie Raahauge med at undersøge, hvordan hjemsøgelser knytter sig til rum og steder, samt hvordan uforklarlige oplevelser påvirker folks opfattelser af disse steder og rum.

Selvom mange oplever noget, som de ikke kan forklare, betyder det ikke, at de nødvendigvis tror, det er spøgelser eller ånder. Alligevel bliver ord som ’ånder’ og ’spøgelser’ ofte anvendt, når man har oplevet noget, som man ikke kan forklare, mener hun. Det har at gøre med, at vores sprog ikke har ord til at beskrive disse oplevelser.

Hendes forskning bygger blandt andet på mere end 100 interviews og samtaler med danskere, der har oplevet fænomener, de ikke kan gøre rede for.

Åndernes magt har gjort os åbensindede

Det er blevet langt mere almindeligt at tro på spøgelser, ånder og klichéen om, at der findes mere mellem himmel og jord. Og det er ikke helt tilfældigt, mener eksperter og fagfolk, som især peger på Åndernes Magt-effekten som afgørende for den udvikling.

”For 20 år siden var snakken om den åndelige verden meget tabubelagt, og ånder var ikke noget, man talte om i kantinen. Det var indtil Åndernes Magt i 90’erne rullede over skærmen, og det har uden tvivl åbnet op for en større forståelse og accept af, at der er mere mellem himmel og jord,” fortæller Bettina Thomsen, der er clairvoyant for formand for Danmarks eneste tilbageværende spiritistkirke, Lysets Hus.

Samtidig glæder hun sig over, at unge i dag har en mere åben tilgang til den åndelige verden.
”Unge i dag er opvokset med en større forståelse for og viden om den åndelige verden, hvorimod generationen før var noget mere skeptisk, mens generationen før dem var helt lukkede for, at der fandtes en ’anden side’,” fortæller Bettina Thomsen.

Åndernes Magt-effekten har også en bagside
Også Niels Krøjgaard, der er psykologisk entertainer og en del af skeptikerforumet, Skeptica, erklærer sig også enig i, at tv-udsendelser om det paranormale omkring årtusindeskiftet medfødt en større åbenhed blandt danskerne.

”Da programmer som Åndernes Magt løb over skærmen, blev det en mere naturlig ting af snakke om. Vi fik sat ansigt på nogle historier, og tv-mediet gjorde det mere nærværende for seerne,” forklarer han.

Han mener dog, at udviklingen har en bagside og en selvforstærkende effekt, således at flere måske bilder sig selv ind, at de oplever paranormale fænomener. Selv har Niels Krøjgaard aldrig oplevet noget, han ikke har kunnet finde en naturlig forklaring på.

Dog har den øgede samfundsaccept gjort arbejdet lettere for ham. I forbindelse med sine foredrag var han tidligere nødt til at forklare folk, hvad clairvoyante og medier var. Det skal han ikke i dag.

Eksistentielle spørgsmål dukker op igen
Antropolog Kirsten Marie Raahauge oplever også, at flere danskere bekender sig til tanken om, at der findes mere mellem himmel og jord. Ja, måske ligefrem en ’hype’ omkring den åndelige verden.

Hun erklærer sig enig i, at medier og tv-udsendelser har gjort stort indtryk på danskerne, men har også en anden teori om, hvorfor vi er blevet så åbne over for det åndelige og uforklarlige.

”De store fortællingers fald har, for mig at se, haft en afgørende effekt. Eksistentielle spørgsmål har fået en genkomst, og det har medvirket til større åbenhed og en mere åndelig tendens i tiden. I 70’erne var vi, som samfund, optaget af politik, og siden har medierne også været med til at udbrede forståelsen og accepten,” fortæller Kirsten Marie Raahauge, der er lektor ved det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole, og har forsket i hjemsøgte huse. Hun er desuden meget overrasket over, hvor mange mennesker, der oplever uforklarlige ting.