All posts by Signe Bay Hansen

Psykologen: Spøgelserne forsvinder, når vi taler sammen

Børn ser spøgelser, men ifølge børnepsykolog forsvinder spøgelserne, når man taler om dem. Foto: Signe Hansen
Børn ser spøgelser, men ifølge børnepsykolog forsvinder spøgelserne, når man taler om dem. Foto: Signe Hansen

Ulla Dyrløv er børnepsykolog, og har set rigtig mange børn gennem tiden. Hun skønner, at omkring en fjerdedel af disse børn har set spøgelser. Men alle som en er spøgelser forsvundet efter at have været udsat for Ulla. Og det er ikke fordi Ulla fortæller børnene, at spøgelser ikke findes.

“Man kan ikke sidde og fortælle folk, at spøgelser ikke findes. Man kunne jo tage fejl,” siger Ulla Dyrløv.

Hun fortæller i stedet stille og roligt børnene, at hun ikke tror på det. Derefter forsøger hun at udrydde den angst, som børnene har. For de er bange for spøgelserne.

“Jeg starter med at spørge dem, om der findes flest gode eller onde mennesker ude på gaden. De svarer altid, at der findes flest gode. Så spørger jeg dem, hvorfor spøgelserne så skulle være onde,” forklarer Ulla Dyrløv.

Når den angst er udryddet, forsvinder spøgelserne.

“Hos alle de børn, jeg har snakket med, er spøgelserne forsvundet,” siger Ulla Dyrløv

Har selv troet
Ulla Dyrløvs manglende tro på spøgelser stammer ikke fra et lukket sind. Faktisk har hun troet rigtig meget på dem som ung, og brændende ønsket at opleve noget overnaturligt.

“Men jeg har aldrig set noget. Og jeg tænker, at når jeg har opsøgt det så meget, men aldrig set noget, så findes det nok ikke,” siger Ulla Dyrløv.

Og hun omgiver sig heller ikke ligefrem med skeptikere. Hendes kæreste tror på spøgelser, og hævder at have haft overnaturlige oplevelser. Ulla Dyrløvs datter er ifølge Ulla helt vild med gyserfilm, så fascinationen af det overnaturlige er der. Selv er Ulla dødsensangst for gysere, og ser dem aldrig.

“Ofte kan jeg regne ud, at børnene har set gysere. Og det skal børn altså ikke. Når for eksempel de ser en pige med langt hår ned foran ansigtet, der kravler ud af et fjernsyn, så kan jeg godt regne ud, at de har set The Ring. Min datter hjælper mig, hun er helt vild med gysere, og jeg er altså en kylling,” siger Ulla Dyrløv.

Børnene tegner deres spøgelser
Ulla Dyrlov er ikke i tvivl om, at de børn, der siger, de har set spøgelser, rent faktisk har set dem. Ifølge hende lyver børn nemlig meget sjældent.

“De kan jo selvfølgelig finde på at lyve om, at de har spist deres madpakke og den slags. Men de store tng lyver de sjældent om, er min erfaring.

Ulla giver børnene mulighed for at tegne deres spøgelser. Mange børn ser mørke skygger, men en pige så meget farverige skikkelser. Og det er der kommet et meget interessant maleri ud af.

Maleriet står i hjørnet og tiltrækker sig opmærksomhed med sine mange farver.

“Hun var 8 år gammel, hende der malede billedet, og hun så de her ånder hele tiden. Hun spurgte mig også, da vi snakkede sammen, om jeg kunne se dem. For hun så dem rundt omkring mig og i lokalet,” siger Ulla Dyrløv.

Og pigen var meget bange.

“Hun fandt jo ud af, at hun var den eneste, der kunne se de her væsner, og det skræmte hende. Hun var meget bange i det hele taget, bange for alting. For mørke, for at være alene, alle de der ting,” forklarer Ulla Dyrløv.

Men som med så mange andre, holdt pigen langsomt op med at se væsnerne som hendes angst forsvandt.

“Da hun var færdig hos mig, kunne hun ikke længere se væsnerne,” siger Ulla Dyrløv

Sådan ser det ud, når børn tegner spøgelser hos Ulla Dyrløv. Foto: Signe Hansen
Sådan ser det ud, når børn tegner spøgelser hos Ulla Dyrløv. Foto: Signe Hansen

Reportage: På spøgelsestur i hovedstaden

Man siger, at det spøger på det gamle Folketeater i Nørregade. Spøgelset er efter sigende en ung mand ved navn Sofus, der hængte sig på snoreloftet grund af ulykkelig kærlighed. Og på trods af mange renovationer og ombygninger, ser folk på teatret stadig indimellem den hvileløse unge mand, der mødte sin skæbne efter at være blevet afvist af en af de unge skuespillerinder.

Hvis man er interesseret i spøgelser, behøver man ikke opsøge gamle herregårde eller mørke kirkegårde. I hvert fald ikke, hvis man bor i København.

Byen er nemlig gammel. Meget gammel, endda. Så gammel, at man ofte, helt uden at vide det, vil befinde sig oven på middelalderkirkegårde eller gamle torturpladser.

På en sådan torturplads, eller kagplads, starter en spøgelsestur rundt i København. Skafottet i København lå nemlig i 129 år lige midt på Nytorv, der nu rummer København Byret. Og man siger, at man nogle gange kan se de henrettede drive hvileløst omkring.
Det ser vi dog ikke så meget af på vores byvandring en kold og stemningsfuld aften i december.

Byvandringen bliver anført af Nynne, der med sort kappe og flagermuslygte leder os forbi de mest hjemsøgte steder i Indre København.
Og det skorter tilsyneladende ikke på spøgelsesobservationer i denne den ældste del af byen.

Stemningen er med os
De to unge mænd i lejligheden i Krebsegården i Studiestræde syntes godt nok, der foregik sære ting omkring dem. Døre smækkede og lys tændte og slukkede af sig selv. Efter at have forhørt sig med de øvrige beboere i bygningen, kom de frem til, at deres spøgelse nok var en pige. Hun skabte nemlig kun problemer for mændene. De to unge mænd døbte hende Katrine.

Nynne leder os forbi forskellige steder i Indre By, hvor det efter sigende har spøgt.

Mange københavnere vil nok kunne nikke genkendende til diskotek Absalon, og er man over 30, er man måske også kommet der.
Men mange ved ikke, at diskoteket, før det blev revet ned i 2008, var et af Danmarks mest hjemsøgte steder. Mest kendt var Den Hvide Dame, Marie. Og at diskoteket skulle være hjemsøgt, er måske ikke så mærkeligt. Det lå nemlig lige midt oven på Københavns ældste kirkegård, Sct. Clemens.

Da stedet blev revet ned, fandt man da også omkring 500 lig under diskoteket, som i øvrigt i sin tid havde en lem midt i dansegulvet. Denne lem første direkte ned til den jord, som før tilhørte kirkegården.

I dag ligger mikrobryggeriet Brew Pub på adressen, og ifølge vores guide Nynne er Den Hvide Dame flyttet med. De ansatte har i hvert fald oplevet sære ting i det område, som har været udkanten af kirkegården. Og ifølge Nynne var de mennesker, der var begravet her, ofte ‘ikke blandt Guds bedste børn.’

På en aften som denne er man tilbøjelig til at tro hende. Det er mørkt, det blæser og det hagler. Vinden hyler og får ting til at bevæge sig, og man ville nok næppe, selv under middelaldertortur, kunne finde en ret vinkel eller to parallelle linjer på de gamle bygninger, der omkranser den gård, vi står i.

En meget nutidig historie
Tiden gik, og de to unge mænd åbnede en restaurant i Krebsegården. Deres spøgelse var der stadig, men de var ikke som sådan generet af hende. Hun var ligesom blevet en hyggelig del af inventaret. Til åbningsreceptionen for restauranten kom en kvinde, der havde boet i Krebsegården som barn. Mændene havde fortalt hende om deres spøgelse og hårdt presset fortalte hun dem en historie, som hun fik fortalt da hun var en lille pige.

Det er ikke alle spøgelseshistorier, der handler om folk i gamle dage. Vores guide Nynne var nemlig med til at opleve sære ting i et firma på Gammeltorv. Dette skete så sent som i 2011. Firmaet havde en stue, som ingen kunne lide at opholde sig i. Den blev kaldt Den Røde Stue. Der var altid iskoldt, og man følte, man blev iagttaget.

Da firmaet holdt julefrokost i 2011, havde de inviteret med på spøgelsestur før maden. Og denne tur stod Nynne for. De de har gået turen (som minder om den tur, vi har været på) ender de oppe i firmaets lokaler, hvor de skal spise. Chefen har imidlertid også inviteret en clairvoyant med, og hun kan fortælle, at noget er helt galt i bygningen. Nærmere bestemt i Den Røde Stue. Der er nemlig flere spøgelser på færde.

En af dem er en kvinde, der begik selvmord. Hendes mand, der behandlede hende meget dårligt, havde kontor i bygningen, og hun kunne godt lide at opholde sig her. Her fik hun nemlig for en gangs skyld sin mands opmærksomhed.

Efter sin død fortsatte hun med at opholde sig i bygningen. Den clairvoyante, som firmaet havde inviteret, fik hjulpet kvinden over på den anden side, og derefter var det som om, Den Røde Stue varmede en lille smule op.

Krebsegården er indrettet således, at der i midten af bygningen er en syv meter dyb skakt, der leder ned til den kælder, som folk i gamle dage brugte til at opbevare fødevarer. Sådan er det nu, og sådan var det, da bygningen blev opført.

En dag skulle en ung tjenestepige ned i kælderen efter kål. Men hun så sig ikke for, og i stedet for at kravle ned af stigen til kælderen, styrtede hun de syv meter ned og brækkede nakken. Hun var død på stedet.

Ifølge den kvinde, der havde boet på Krebsegården som barn, var den unge tjenestepiges navn

Præsten: Man skal aldrig grine af andres verdensbillede

Præst Katrine Blinkenberg oplever ofte, at der bliver talt om spøgelser. Foto: Signe Hansen
Præst Katrine Blinkenberg oplever ofte, at der bliver talt om spøgelser. Foto: Signe Hansen

Og det gør de. Ret ofte, endda. Nærmest hvert eneste år sker det, at hendes konfirmander fortæller om overnaturlige oplevelser. Og det interessante for Katrine Blinkenberg er ikke, om de rent faktisk har set et spøgelse.

“Det fortæller noget om en frygt. Så det jeg gør, er at prøve at tale imod frygten,” siger Katrine Blinkenberg.

Børn skammer sig ikke
Når konfirmanderne fortæller Katrine Blinkenberg om deres oplevelser med spøgelser, er det sjældent noget, der sker i enrum.
“De fortæller ofte om deres oplevelser i plenum. Så sætter vi os alle sammen ned og snakker om det,” fortæller Katrine Blinkenberg.
Hun har dog aldrig oplevet, at voksne kom til hende med deres oplevelser af at have set spøgelser. Men hun har hørt om at folk, ganske almindelige raske mennesker, har haft den slags oplevelser.

“Jeg så et program i fjernsynet i forbindelse med Halloween. Der var en voksen kvinde, der fortalte om sine oplevelser. Hun havde aldrig fortalt det til nogen før, så jeg tror ikke, at hun bare ville have opmærksomhed. Så tror jeg, hun havde fortalt det til nogen før,” siger Katrine Blinkenberg.

Men det betyder ikke, at man bare blindt skal følge efter sin tro på spøgelser og kaste sig ud i det.
“Man skal passe på med at dyrke “det onde”. Jeg har også leget ånden i glasset, da jeg var teenager, men jeg tror, det kan være skadeligt at dyrke den slags for meget,” siger Katrine Blinkenberg.

Hvorfor tror vi på spøgelser?
Som præst tror Katrine Blinkenberg selvfølgelig på Gud. Men tror hun også på andre ting, som man ikke kan se eller påvise?

“Jeg har altid interesseret mig rigtig meget for spøgelser og den slags. Men jeg har aldrig set noget selv. Jeg synes dog ikke, man kan udelukke, at der findes mere mellem himmel og jord. Man kan også have en ekstra skærpet hørelse, så måske kan man også have en ekstra skærpet sans for det overnaturlige,” siger Katrine Blinkenberg.

Hun mener dog ikke, at spøgelser kan være sjæle, der er blevet på Jorden.

“Som kristen tror jeg selvfølgelig på en sjæl. Men jeg tror simpelthen ikke på, at Gud bare ville lade os i stikken på Jorden. Det ville han ikke gøre. Men måske er det energier eller afsmitning, som folk ser,” siger Katrine Blinkenberg.

Undersøgelser viser, at flere mennesker i Danmark tror på spøgelser end Gud.
Og det har Katrine Blinkenberg en teori omkring hvorfor.

“Det er ikke så farligt at tro på spøgelser. Det er meget mere tabuiseret at tro på Gud i dag. Folk har tendens til selv at sammensætte deres trosbilleder, og så er spøgelser og ånder bare nemmere at forholde sig til end Gud,” siger Katrine Blinkenberg.

Men det vigtigste for hende er klart:

“Man skal i hvert fald aldrig grine af andres verdensbillede. Folk tror på forskellige ting, og det er helt i orden.”

Det er ikke så "farligt" at tro på spøgelser, som det er at tro på Gud, mener Katrine Blinkenberg. Foto: Signe Hansen
Det er ikke så “farligt” at tro på spøgelser, som det er at tro på Gud, mener Katrine Blinkenberg. Foto: Signe Hansen