Ekspert: ”Forbavsende mange oplever uforklarlige fænomener”

Trin på trappen, døre der åbner af sig selv og mystiske, uforklarlige lyde.  Ifølge en Gallup-undersøgelse tror 37 % af den danske befolkning på, at der findes ånder og spøgelser. Men mindst lige så interessant er det, hvor mange der rent faktisk oplever spøgelser, ånder eller noget, de ikke kan forklare.

”Et slag på tasken er, at mellem hver femte og tiende oplever noget, de ikke kan forklare,” fortæller antropolog Kirsten Marie Raahauge, der er lektor ved det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole og blandt andet forsker i hjemsøgte huse.

Korte, intense oplevelser
Faktisk er antallet af folk, der oplever uforklarlige fænomener, det, der har overrasket Kirsten Marie Raahauge mest i forbindelse med hendes forskning.

”Det er kun med nogle sanser, vi oplever denne slags fænomener. Måske hører man noget uden at se det eller omvendt. Men det, som folk oplever, er typisk en kort intens oplevelse,” fortæller Kirsten Marie Raahauge, der forklarer, at tydelige trin på trappen eller nogen, der tager i en dør er klassiske eksempler.

”Det er slet ikke sikkert, at man hører eller registrerer dem hver dag. Der er ikke altid et mønster i det, man oplever,” uddyber hun.

Varsom over for ’ånder’ og ’spøgelser’
Som antropolog arbejder Kirsten Marie Raahauge med at undersøge, hvordan hjemsøgelser knytter sig til rum og steder, samt hvordan uforklarlige oplevelser påvirker folks opfattelser af disse steder og rum.

Selvom mange oplever noget, som de ikke kan forklare, betyder det ikke, at de nødvendigvis tror, det er spøgelser eller ånder. Alligevel bliver ord som ’ånder’ og ’spøgelser’ ofte anvendt, når man har oplevet noget, som man ikke kan forklare, mener hun. Det har at gøre med, at vores sprog ikke har ord til at beskrive disse oplevelser.

Hendes forskning bygger blandt andet på mere end 100 interviews og samtaler med danskere, der har oplevet fænomener, de ikke kan gøre rede for.

Reportage: På besøg i Danmarks sidste spiritistkirke

I Posthussmøgen, en godt skjult afstikker fra strøget, finder man indgangen til Lysets Hus. Man har fornemmelsen af at befinde sig, i en anderledes verden fra øjeblikket man træder ind.

Danmark havde engang mange spiritist-kirker, men i dag er der kun en enkelt tilbage, og de har ikke gjort meget for at gøre den nem at finde. Men til alt held fandt vi vej dertil, og vi var klar til at komme i kontakt med den anden side.

Røde stole og dansk-top
Efter at have lagt 80 kr. ved døren, går vi ind i et lille, aflangt lokale med røde stole, dæmpet lys og dansk-top på anlægget.

Lokalet blev stille og roligt fyldt op med mennesker, eller rettere, kvinder, for udover os, var der kun én mand til stede blandt publikum.

Efter lidt ventetid, træder de to som foranlediger aftenens ceremoni ind. De hedder Christian og Bettina, og er begge clairvoyante.

Bettina, som er klædt i beige fra top til tå og med tynde stålramme-briller, tager plads i en stol midt i lokalet og lukker øjnene. Christian tager så ordet og fortæller os aftenens program.

En anderledes tjeneste
Kirkelige tjenester plejer at være en formel affære, men det er ikke indtrykket man får i Lysets Hus. Christian pjatter lidt med deltagerne, imens han fortæller os om aftenens program.

Vi starter ud med en bøn og så lidt sang. Det synes altsammen meget lig en gudstjeneste, men tingene ændrer sig hurtigt, for efter sangen tager Bettina ordet. Som i en trance, med lukkede øjne, holder hun en langt og underligt staccato-tale om kontakt til den anden side.

Hun rammer mange emner undervejs, og fortæller os blandt andet, at musikken kan forbedre vibrationerne imellem åndeverdenen og vores verden.

Bettina
Bettina Thomsen er formand for Danmarks sidste spiritistkirke, som fejrer sit 100 års jubilæum i år. Foto Nikolaj Juul Sørensen

Hul igennem
Efter den lange messende bøn sætter. Christian en sang af El Divo på, og vi bliver bedt om at lukke øjnene. Da sangen slutter, begynder meditationen til lange flydende toner.

Vi skal guides til et møde med åndeverdenen, og det er Christians opgave. Vi bliver guidet til et møde med den person, vi tænker på.

Jeg har nogle periodiske udfald fra meditationen, men ikke desto mindre synes jeg bestemt, at jeg kan se ham klart, som jeg har ikke har set ham siden han døde, også selvom jeg ikke vekslede et ord med ham, som der ellers blev lagt op til.

En anderledes stemning
Undervejs i meditationen kunne man høre en masse snøften, og stemningen i rummet skiftede kraftigt, efterhånden som vi kom længere ind i meditationen.

Jeg ved ikke, om nogle af de andre nåede igennem, eller de blot så den, de tænkte på meget klart – ligesom mig – men det var tydeligt, at mange af deltagerne var meget påvirkede af det, og der var meget snøften og mange våde øjne.

Christian opfordrede til, at man kom op og snakkede med ham eller Bettina, hvis det havde været meget voldsomt for en, og at bedømme ud fra de rullende tårer, var der nogen, som kunne have brug for det.

Ringe af kærlighed
Det sidste vi skulle, var at tænde et lys for den vi tænkte på, og så skulle kærligheden, ifølge Bettina, brede sig som ringe i vandet i åndeverdenen.

Da lysene var tændt, sluttede ceremonien med en sang. Og mange af de deltagende mødtes derefter til kaffe i rummet ved siden af. De halvanden time, som ceremonien tog fløj forbi – ganske modsat i folkekirken.

CAM00128
De mange lys, som var tændt efter ceremonien. Foto Nikolaj Juul Sørensen

Jeg er stadig ikke overbevist, om åndeverdenens eksistens, men jeg kan sige, at man får en ganske anderledes oplevelse i spiritist-kirken. Og efter tjenesten, følte jeg bestemt ikke mine 80 kr. var spildt, for mindet om en af dem jeg har mistet, var så meget klarere, end det havde været længe.

Åndernes magt har gjort os åbensindede

Det er blevet langt mere almindeligt at tro på spøgelser, ånder og klichéen om, at der findes mere mellem himmel og jord. Og det er ikke helt tilfældigt, mener eksperter og fagfolk, som især peger på Åndernes Magt-effekten som afgørende for den udvikling.

”For 20 år siden var snakken om den åndelige verden meget tabubelagt, og ånder var ikke noget, man talte om i kantinen. Det var indtil Åndernes Magt i 90’erne rullede over skærmen, og det har uden tvivl åbnet op for en større forståelse og accept af, at der er mere mellem himmel og jord,” fortæller Bettina Thomsen, der er clairvoyant for formand for Danmarks eneste tilbageværende spiritistkirke, Lysets Hus.

Samtidig glæder hun sig over, at unge i dag har en mere åben tilgang til den åndelige verden.
”Unge i dag er opvokset med en større forståelse for og viden om den åndelige verden, hvorimod generationen før var noget mere skeptisk, mens generationen før dem var helt lukkede for, at der fandtes en ’anden side’,” fortæller Bettina Thomsen.

Åndernes Magt-effekten har også en bagside
Også Niels Krøjgaard, der er psykologisk entertainer og en del af skeptikerforumet, Skeptica, erklærer sig også enig i, at tv-udsendelser om det paranormale omkring årtusindeskiftet medfødt en større åbenhed blandt danskerne.

”Da programmer som Åndernes Magt løb over skærmen, blev det en mere naturlig ting af snakke om. Vi fik sat ansigt på nogle historier, og tv-mediet gjorde det mere nærværende for seerne,” forklarer han.

Han mener dog, at udviklingen har en bagside og en selvforstærkende effekt, således at flere måske bilder sig selv ind, at de oplever paranormale fænomener. Selv har Niels Krøjgaard aldrig oplevet noget, han ikke har kunnet finde en naturlig forklaring på.

Dog har den øgede samfundsaccept gjort arbejdet lettere for ham. I forbindelse med sine foredrag var han tidligere nødt til at forklare folk, hvad clairvoyante og medier var. Det skal han ikke i dag.

Eksistentielle spørgsmål dukker op igen
Antropolog Kirsten Marie Raahauge oplever også, at flere danskere bekender sig til tanken om, at der findes mere mellem himmel og jord. Ja, måske ligefrem en ’hype’ omkring den åndelige verden.

Hun erklærer sig enig i, at medier og tv-udsendelser har gjort stort indtryk på danskerne, men har også en anden teori om, hvorfor vi er blevet så åbne over for det åndelige og uforklarlige.

”De store fortællingers fald har, for mig at se, haft en afgørende effekt. Eksistentielle spørgsmål har fået en genkomst, og det har medvirket til større åbenhed og en mere åndelig tendens i tiden. I 70’erne var vi, som samfund, optaget af politik, og siden har medierne også været med til at udbrede forståelsen og accepten,” fortæller Kirsten Marie Raahauge, der er lektor ved det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole, og har forsket i hjemsøgte huse. Hun er desuden meget overrasket over, hvor mange mennesker, der oplever uforklarlige ting.

 

Skeptikeren: Det overnaturlige er blevet allemandseje

Niels Krøjgaard har endnu ikke mødt det overnaturlige fænomen, som han ikke kunne forklare. Han er uddannet markedsøkonom, og arbejder nu på instituttet for fremtidsforskning, men han har igennem 20 år også arbejdet med at modbevise det overnaturlige.

“Der er en naturlig forklaring på alting. En dør der springer op, er en skæv karm, trin på gulvet er huset der sætter sig og kold luft, ja, det er bare kold luft.”

Men Niels Krøjgaard er ikke overrasket over, at det overnaturlige har så god rod i det danske samfund, hvor 37 % af befolkningen, ifølge Gallup, tror på spøgelser og ånder.

“Det overrasker mig, at det ikke er flere. Efter Åndernes Magt og lignende programmer omkring årtusindskiftet blev det en naturlig ting at snakke om. Vi fik ansigter og historier på det, og tv-mediets magt, gjorde at det blev mere nærværende for seerne.” forklarer han.

Samfundets accept
Niels Krøjgaard mener, at tv-udsendelser skabte fokus på det overnaturlige og samtidig foranledigede et holdningsskift i det danske samfund.

“Før i tiden, hvis man snakkede om at have overnaturlige evner og kontakt til ånder, blev man set som en landsbytosse, men nu tager folk en alvorligt, og det kan have en selvforstærkende effekt, så de faktisk selv tror på det til sidst,” fortæller Niels Krøjgaard.

Og han fortæller, at det i dag er langt de fleste, som ved noget om det overnaturlige.

“Før i tiden, når jeg holdt foredrag, skulle jeg ofte forklare, hvad en clairvoyant eller et medie var, men det behøver jeg ikke mere,” fortæller Niels Krøjgaard.

Opmærksomhedssøgen
Niels Krøjgaard bringer den berømte telekinesis ske-bukker Uri Geller op, som et eksempel på, at mange overnaturlige evner, kan forklares med en søgen efter opmærksomhed.

“Uri Geller vidste, at hvis han sagde på tv, at nu bukkede han skeer hjemme i folks skuffer, så kunne han regne med, at nogen ringede ind og bekræftede det, simpelthen fordi de søgte opmærksomhed,” forklarer Niels Krøjgaard.

Det samme mener han gør sig gældende for mange af dem, som oplever kontakt med spøgelser, også selvom det ikke altid bevidst.

“De kan være så overbeviste, at det går hen og bliver en form for selvhypnose,” fortæller Niels Krøjgaard.

Holder et åbent sind
Niels Krøjgaard har i sin tid hørt mange historier, og selvom han i 20 år aldrig har oplevet noget, som han ikke kunne forklaringen på, så afviser han ikke alt pure.

“Jeg opfordrer ikke folk til blankt at afvise alt, men jeg opfordrer til kritisk tankegang. Hvis jeg ikke selv kan finde forklaringen, så prøver jeg at finde kollegaer med den faglige indsigt, som kan hjælpe mig med at finde en rationel forklaring, og det er lykkedes indtil nu,” fortæller Niels Krøjgaard.

Reportage: På spøgelsestur i hovedstaden

Man siger, at det spøger på det gamle Folketeater i Nørregade. Spøgelset er efter sigende en ung mand ved navn Sofus, der hængte sig på snoreloftet grund af ulykkelig kærlighed. Og på trods af mange renovationer og ombygninger, ser folk på teatret stadig indimellem den hvileløse unge mand, der mødte sin skæbne efter at være blevet afvist af en af de unge skuespillerinder.

Hvis man er interesseret i spøgelser, behøver man ikke opsøge gamle herregårde eller mørke kirkegårde. I hvert fald ikke, hvis man bor i København.

Byen er nemlig gammel. Meget gammel, endda. Så gammel, at man ofte, helt uden at vide det, vil befinde sig oven på middelalderkirkegårde eller gamle torturpladser.

På en sådan torturplads, eller kagplads, starter en spøgelsestur rundt i København. Skafottet i København lå nemlig i 129 år lige midt på Nytorv, der nu rummer København Byret. Og man siger, at man nogle gange kan se de henrettede drive hvileløst omkring.
Det ser vi dog ikke så meget af på vores byvandring en kold og stemningsfuld aften i december.

Byvandringen bliver anført af Nynne, der med sort kappe og flagermuslygte leder os forbi de mest hjemsøgte steder i Indre København.
Og det skorter tilsyneladende ikke på spøgelsesobservationer i denne den ældste del af byen.

Stemningen er med os
De to unge mænd i lejligheden i Krebsegården i Studiestræde syntes godt nok, der foregik sære ting omkring dem. Døre smækkede og lys tændte og slukkede af sig selv. Efter at have forhørt sig med de øvrige beboere i bygningen, kom de frem til, at deres spøgelse nok var en pige. Hun skabte nemlig kun problemer for mændene. De to unge mænd døbte hende Katrine.

Nynne leder os forbi forskellige steder i Indre By, hvor det efter sigende har spøgt.

Mange københavnere vil nok kunne nikke genkendende til diskotek Absalon, og er man over 30, er man måske også kommet der.
Men mange ved ikke, at diskoteket, før det blev revet ned i 2008, var et af Danmarks mest hjemsøgte steder. Mest kendt var Den Hvide Dame, Marie. Og at diskoteket skulle være hjemsøgt, er måske ikke så mærkeligt. Det lå nemlig lige midt oven på Københavns ældste kirkegård, Sct. Clemens.

Da stedet blev revet ned, fandt man da også omkring 500 lig under diskoteket, som i øvrigt i sin tid havde en lem midt i dansegulvet. Denne lem første direkte ned til den jord, som før tilhørte kirkegården.

I dag ligger mikrobryggeriet Brew Pub på adressen, og ifølge vores guide Nynne er Den Hvide Dame flyttet med. De ansatte har i hvert fald oplevet sære ting i det område, som har været udkanten af kirkegården. Og ifølge Nynne var de mennesker, der var begravet her, ofte ‘ikke blandt Guds bedste børn.’

På en aften som denne er man tilbøjelig til at tro hende. Det er mørkt, det blæser og det hagler. Vinden hyler og får ting til at bevæge sig, og man ville nok næppe, selv under middelaldertortur, kunne finde en ret vinkel eller to parallelle linjer på de gamle bygninger, der omkranser den gård, vi står i.

En meget nutidig historie
Tiden gik, og de to unge mænd åbnede en restaurant i Krebsegården. Deres spøgelse var der stadig, men de var ikke som sådan generet af hende. Hun var ligesom blevet en hyggelig del af inventaret. Til åbningsreceptionen for restauranten kom en kvinde, der havde boet i Krebsegården som barn. Mændene havde fortalt hende om deres spøgelse og hårdt presset fortalte hun dem en historie, som hun fik fortalt da hun var en lille pige.

Det er ikke alle spøgelseshistorier, der handler om folk i gamle dage. Vores guide Nynne var nemlig med til at opleve sære ting i et firma på Gammeltorv. Dette skete så sent som i 2011. Firmaet havde en stue, som ingen kunne lide at opholde sig i. Den blev kaldt Den Røde Stue. Der var altid iskoldt, og man følte, man blev iagttaget.

Da firmaet holdt julefrokost i 2011, havde de inviteret med på spøgelsestur før maden. Og denne tur stod Nynne for. De de har gået turen (som minder om den tur, vi har været på) ender de oppe i firmaets lokaler, hvor de skal spise. Chefen har imidlertid også inviteret en clairvoyant med, og hun kan fortælle, at noget er helt galt i bygningen. Nærmere bestemt i Den Røde Stue. Der er nemlig flere spøgelser på færde.

En af dem er en kvinde, der begik selvmord. Hendes mand, der behandlede hende meget dårligt, havde kontor i bygningen, og hun kunne godt lide at opholde sig her. Her fik hun nemlig for en gangs skyld sin mands opmærksomhed.

Efter sin død fortsatte hun med at opholde sig i bygningen. Den clairvoyante, som firmaet havde inviteret, fik hjulpet kvinden over på den anden side, og derefter var det som om, Den Røde Stue varmede en lille smule op.

Krebsegården er indrettet således, at der i midten af bygningen er en syv meter dyb skakt, der leder ned til den kælder, som folk i gamle dage brugte til at opbevare fødevarer. Sådan er det nu, og sådan var det, da bygningen blev opført.

En dag skulle en ung tjenestepige ned i kælderen efter kål. Men hun så sig ikke for, og i stedet for at kravle ned af stigen til kælderen, styrtede hun de syv meter ned og brækkede nakken. Hun var død på stedet.

Ifølge den kvinde, der havde boet på Krebsegården som barn, var den unge tjenestepiges navn