Tag Archives: ånder

Fortælling: Farmor passer stadig på familien

Mit barndomsværelse lå for enden af huset. For at komme dertil, skal man man skal igennem en smal fordelingsgang og forbi badeværelset. Lige siden jeg har været helt lille, har jeg altid hadet at gå igennem gangen, når der var mørkt. Jeg så ofte skygger på badeværelset, og det rendte mig koldt ned ad ryggen hver gang jeg gik der.

Vores husdyr, hunde og katte, har aldrig ville være på mit værelse og jeg har altid været overbevist om, at der har været noget i huset. Det viste sig senere, at før mine forældre købte huset, boede der en lille familie, hvor faderen døde – eftersigende på badeværelset. Og jeg har på fornemmelsen, at det var ham jeg så.

Da jeg gik i 7 klasse, var ånden i glasset utrolig populært. Min barndomsveninde gennem 10 år og jeg besluttede os for at lave vores egen plade og spille det hjemme ved mig. Vi satte os i en mørklagt gang, tændte stearinlys og påbegyndte seancen. Efter kort tid fik vi fat i en ånd. Eftersom vi begge stolede på hinanden, var vi klar over, at det ikke var en af os, der langsomt bevægede glasset henover det mørke gulv. Ånden fortalte os, at hun var en kvinde, som naturligvis var død, og at hun var en god ånd. Derefter sagde vi farvel til ånden, og stoppede.

Dagen efter ville vi igen have fat i ånden. I mellemtiden havde vi hørt en masse skrækhistorier, så vi tog den beslutning at spille det hjemme ved en af vores fælles venner. Det virkede overhovedet ikke, og vi fik ikke fat i nogen ånd. Derfor valgte vi igen at tage hjem til mig, og med det samme fik vi fat i ånden igen.

Vi spurgte ind til nogle helt basale ting og sidst åndens navn. Ånden begyndte at stave sig frem: “E-R-N…,” hvorefter jeg råbte på min mor, fordi jeg mente at min farmor, som jeg desværre aldrig har kendt, hed noget derhen ad. “Erna,” svarede min mor. Så ånden jeg havde fået kontakt til var min farmor, Erna.

Min kusine har efterfølgende kunnet bakke min historie op, da hun også havde oplevet Erna vandre rundt og beskytte vores familie. Og jeg har fundet en ro i, at min farmor er der og passer på os.

Jeg har efterfølgende fået et meget roligt forhold til ånder. Jeg har mange gange set skikkelser og ånder i mit liv, og nu har jeg det sådan, at hvis jeg kan mærke, at de er der, så beder jeg dem bare om at behandle mig pænt. Det kan lyde underligt for nogen. Men at være bange for noget, som måske ikke er ægte, er langt mere anstrengende.

Fortalt af Patricia fra København

Spøgelsesjæger: ”Er ikke overbevist om, at der findes ånder og spøgelser”

Det er ikke umuligt, at der bliver kigget lidt skævt til én, når man præsenterer sig selv som spøgelsesjæger eller ghosthunter. Alligevel lapper vi det ene tv-program efter det andet om ånder og spøgelser i os. ’Åndernes Magt’, ’Ånderne vender tilbage’, ’Rædslernes nat’, ’Spøgelsesjægerne’, ’Jagten på den 6. sans’, ’Ghost Hunters’, ’Ghost Adventures’ med flere har nydt godt af vores fascination af den paranormale verden.

Ånden i glasset fangede interessen
Det var nu ikke et tv-program, der for år tilbage fik Niels Gudiksen på krogen. I dag har han stiftet gruppen ’overnaturligt.dk’ – en gruppe af såkaldte ghosthunters, der blandt andet hjælper folk, der oplever uforklarlige fænomener.

”Måske har man selv oplevet noget uforklarligt, som kan være med til at tænde en gnist. Men for mit vedkommende var det ’ånden i glasset’, som virkelig fik fangede min interesse,” forklarer Niels Gudiksen, der siden har læst, hvad han kunne komme i nærheden af om det paranormale på internettet og i bøger, ligesom han også har set flere programmer om spøgelsesjægere.

”Jeg kan huske, jeg tænkte, at det var da noget sjovt noget, det med ånder. Og så fandt jeg sammen med andre med samme interesse, og som havde samme ambitioner, som jeg havde,” uddyber han.

Nej til ’Spøgelsesjægerne’
I dag er vestjyske overnaturligt.dk en lille, sammentømret trup på tre mand bestående af Brian Præstbro, René Christensen og Niels Gudiksen selv.

”Vi startede først rigtigt op for cirka to år siden. Og vi kan da godt mærke en fremgang, både i vores måde at arbejde og på interessen på vores site, hvor vi får flere og flere henvendelser,” fortæller Niels Gudiksen.

Op mod et par hundrede besøgende klikker sig ind på gruppens hjemmeside – overnaturligt.dk – på daglig basis, hvilket er fire-fem gange så mange, som da de startede. Samtidig dukker der flere og flere henvendelser op, og selvom det er svært at besvare alle, så forsøger gruppen alligevel at besvare samtlige mails og opkald.

Den stigende interesse for gruppens arbejde kom også til udtryk, da Kanal 5 kontaktede overnaturligt.dk og tilbød dem at være med i den nye sæson af ’Spøgelsesjægerne’. Det afslog gruppen dog med den begrundelse, at man gerne ville tages seriøst.

Det uforklarlige kan ofte forklares
Man skulle tro, at når man er spøgelsesjæger, så er man også af den klare overbevisning, at der findes spøgelser. Men sådan forholder det sig faktisk ikke for Niels Gudiksen. Han er, ligesom de fleste andre, udstyret med en sund portion skepsis over for spøgelser og ånder, fortæller han.

”Det er svært at sige, at jeg tror 100 procent på spøgelser og ånder. Jeg har da flere gange oplevet uforklarlige ting, men derfor føler jeg mig alligevel ikke overbevist”.

”Vi forsøger jo altid at finde en naturlig forklaring på tingene, når vi er ude på undersøgelse. Og det, som folk beskriver som spøgelser og ånder, kan som regel også forklares,” fortæller han.

Manden med hatten
Små to år med jævnlige paranormale undersøgelser har, trods forbeholdenhed over for at fastslå, hvorvidt der findes spøgelser, alligevel kastet flere bemærkelsesværdig oplevelser af sig. Især står et besøg på Troldhede Station i Ringkøbing-Skjern Kommune tilbage i 2012 klart i hukommelsen.

”Min vel nok største oplevelse hidtil var på Troldhede Station. I forbindelse med en undersøgelse dukkede der pludselig en stor, sort masse op foran øjnene på os alle tre. Selvom massen utydelig, kunne man sagtens ane en mandlig skikkelse med høj hat, stort skæg og iført mørkt tøj, inden han med ét nærmest var væk, som om han forsvandt ind i muren,” fortæller Niels Gudiksen.

”Det var virkelig en vild og intens oplevelse. Især fordi vi alle tre så skikkelsen på samme tid,” tilføjer han.

 

Den gamle stationsbygning er i dag så faldefærdig, at det kan være farligt at færdes derinde. Foto: Alicudi, Wikipedia
Den gamle stationsbygning er i dag så faldefærdig, at det kan være farligt at færdes derinde. Foto: Alicudi, Wikipedia

Clairvoyant: ”Alle har clairvoyante evner”

Evnen til at fornemme, mærke og kommunikere med den åndelige verden er ikke kun en gave, der er forbeholdt de få af os. I hvert fald ikke hvis man skal tro Bettina Thomsen, som er clairvoyant og formand for Danmarks eneste tilbageværende spiritistkirke, Lysets Hus.

”Jeg er overbevist om, at alle har evnen til at mærke, se og føle den åndelige verden. Det handler bare om at udvikle evnen med den rette træning, og mindst lige så vigtigt at stole på sine instinkter. Det er vigtigt at tro på, at det man får ind, også er rigtigt,” fortæller hun.

Selv har hun altid været tiltrukket af det spirituelle og åndelig og har altid haft det tæt på ind på livet. Det var således Bettina Thomsens familie, der i sin tid stiftede Lysets Hus, som i 2013 fejrer 100 års jubilæum. Hun fortæller, at der er mange forskellige måder at opleve den åndelige verden på.

”Det er meget forskelligt, hvordan vi clairvoyante oplever den åndelige verden. Det er altid gennem sine sanser. Jeg føler energier, og det tror jeg også er det, man oftest gør. Men andre ser eller hører måske i højere grad, end de føler,” forklarer hun og tilføjer, at åbenheden er afgørende.

Udvikler evnerne i cirkler
Bettina Thomsen har, siden hun var ganske lille, forsøgt at udvikle sine evner. Det er nemlig vigtigt, hvis man vil bedre til at interagere med den åndelige verden.

Selv er hun med i en ’cirkel’ – en form for træningsgruppe, hvor man træner og udvikler sine clairvoyante evner.

Tidligere har hun blandt andet deltaget i åndelige udrensninger hos private, der oplever noget ubehagelig, som de ikke selv kan forklare. Ligesom hun i forbindelse med klarsynsseancer og lignende bruger og træner sine clairvoyante evner.

Livet efter døden
Ingen har endnu været i stand til at besvare én af eksistentialismens helt store spørgsmål, nemlig: ”Er der et liv efter døden?”. Men i Lysets Hus er der ingen tvivl.

”Vi tror på livet efter døden. Kirken har stadig et kristent grundlag, men den store forskel er, at vi tror på, der findes liv efter døden,” forklarer Bettina Thomsen, der selv tror på reinkarnation.

Lysets Hus ligger placeret i Posthussmøgen i hjertet af Aarhus. Er man interesseret i at deltage i Lysets Hus’ arrangementer eller læse mere her.

Ekspert: ”Forbavsende mange oplever uforklarlige fænomener”

Trin på trappen, døre der åbner af sig selv og mystiske, uforklarlige lyde.  Ifølge en Gallup-undersøgelse tror 37 % af den danske befolkning på, at der findes ånder og spøgelser. Men mindst lige så interessant er det, hvor mange der rent faktisk oplever spøgelser, ånder eller noget, de ikke kan forklare.

”Et slag på tasken er, at mellem hver femte og tiende oplever noget, de ikke kan forklare,” fortæller antropolog Kirsten Marie Raahauge, der er lektor ved det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole og blandt andet forsker i hjemsøgte huse.

Korte, intense oplevelser
Faktisk er antallet af folk, der oplever uforklarlige fænomener, det, der har overrasket Kirsten Marie Raahauge mest i forbindelse med hendes forskning.

”Det er kun med nogle sanser, vi oplever denne slags fænomener. Måske hører man noget uden at se det eller omvendt. Men det, som folk oplever, er typisk en kort intens oplevelse,” fortæller Kirsten Marie Raahauge, der forklarer, at tydelige trin på trappen eller nogen, der tager i en dør er klassiske eksempler.

”Det er slet ikke sikkert, at man hører eller registrerer dem hver dag. Der er ikke altid et mønster i det, man oplever,” uddyber hun.

Varsom over for ’ånder’ og ’spøgelser’
Som antropolog arbejder Kirsten Marie Raahauge med at undersøge, hvordan hjemsøgelser knytter sig til rum og steder, samt hvordan uforklarlige oplevelser påvirker folks opfattelser af disse steder og rum.

Selvom mange oplever noget, som de ikke kan forklare, betyder det ikke, at de nødvendigvis tror, det er spøgelser eller ånder. Alligevel bliver ord som ’ånder’ og ’spøgelser’ ofte anvendt, når man har oplevet noget, som man ikke kan forklare, mener hun. Det har at gøre med, at vores sprog ikke har ord til at beskrive disse oplevelser.

Hendes forskning bygger blandt andet på mere end 100 interviews og samtaler med danskere, der har oplevet fænomener, de ikke kan gøre rede for.

Reportage: På besøg i Danmarks sidste spiritistkirke

I Posthussmøgen, en godt skjult afstikker fra strøget, finder man indgangen til Lysets Hus. Man har fornemmelsen af at befinde sig, i en anderledes verden fra øjeblikket man træder ind.

Danmark havde engang mange spiritist-kirker, men i dag er der kun en enkelt tilbage, og de har ikke gjort meget for at gøre den nem at finde. Men til alt held fandt vi vej dertil, og vi var klar til at komme i kontakt med den anden side.

Røde stole og dansk-top
Efter at have lagt 80 kr. ved døren, går vi ind i et lille, aflangt lokale med røde stole, dæmpet lys og dansk-top på anlægget.

Lokalet blev stille og roligt fyldt op med mennesker, eller rettere, kvinder, for udover os, var der kun én mand til stede blandt publikum.

Efter lidt ventetid, træder de to som foranlediger aftenens ceremoni ind. De hedder Christian og Bettina, og er begge clairvoyante.

Bettina, som er klædt i beige fra top til tå og med tynde stålramme-briller, tager plads i en stol midt i lokalet og lukker øjnene. Christian tager så ordet og fortæller os aftenens program.

En anderledes tjeneste
Kirkelige tjenester plejer at være en formel affære, men det er ikke indtrykket man får i Lysets Hus. Christian pjatter lidt med deltagerne, imens han fortæller os om aftenens program.

Vi starter ud med en bøn og så lidt sang. Det synes altsammen meget lig en gudstjeneste, men tingene ændrer sig hurtigt, for efter sangen tager Bettina ordet. Som i en trance, med lukkede øjne, holder hun en langt og underligt staccato-tale om kontakt til den anden side.

Hun rammer mange emner undervejs, og fortæller os blandt andet, at musikken kan forbedre vibrationerne imellem åndeverdenen og vores verden.

Bettina
Bettina Thomsen er formand for Danmarks sidste spiritistkirke, som fejrer sit 100 års jubilæum i år. Foto Nikolaj Juul Sørensen

Hul igennem
Efter den lange messende bøn sætter. Christian en sang af El Divo på, og vi bliver bedt om at lukke øjnene. Da sangen slutter, begynder meditationen til lange flydende toner.

Vi skal guides til et møde med åndeverdenen, og det er Christians opgave. Vi bliver guidet til et møde med den person, vi tænker på.

Jeg har nogle periodiske udfald fra meditationen, men ikke desto mindre synes jeg bestemt, at jeg kan se ham klart, som jeg har ikke har set ham siden han døde, også selvom jeg ikke vekslede et ord med ham, som der ellers blev lagt op til.

En anderledes stemning
Undervejs i meditationen kunne man høre en masse snøften, og stemningen i rummet skiftede kraftigt, efterhånden som vi kom længere ind i meditationen.

Jeg ved ikke, om nogle af de andre nåede igennem, eller de blot så den, de tænkte på meget klart – ligesom mig – men det var tydeligt, at mange af deltagerne var meget påvirkede af det, og der var meget snøften og mange våde øjne.

Christian opfordrede til, at man kom op og snakkede med ham eller Bettina, hvis det havde været meget voldsomt for en, og at bedømme ud fra de rullende tårer, var der nogen, som kunne have brug for det.

Ringe af kærlighed
Det sidste vi skulle, var at tænde et lys for den vi tænkte på, og så skulle kærligheden, ifølge Bettina, brede sig som ringe i vandet i åndeverdenen.

Da lysene var tændt, sluttede ceremonien med en sang. Og mange af de deltagende mødtes derefter til kaffe i rummet ved siden af. De halvanden time, som ceremonien tog fløj forbi – ganske modsat i folkekirken.

CAM00128
De mange lys, som var tændt efter ceremonien. Foto Nikolaj Juul Sørensen

Jeg er stadig ikke overbevist, om åndeverdenens eksistens, men jeg kan sige, at man får en ganske anderledes oplevelse i spiritist-kirken. Og efter tjenesten, følte jeg bestemt ikke mine 80 kr. var spildt, for mindet om en af dem jeg har mistet, var så meget klarere, end det havde været længe.