Tag Archives: hjemsøgt

Spøgelser har også hjemme i rækkehuse

”Den Hvide Dame” og ”Den Gale Grevinde” er sagnkarakterer, vi ofte hører om i spøgelsesfortællinger rundt omkring på danske slotte og herregårde. Men ifølge antropolog Kirsten Marie Raahauge, der er lektor ved det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole, hører spøgelsesfænomenet ikke kun til i gamle slotskorridorer eller slidte herregårdsgemakker.

”Mange har den opfattelse, at spøgelser og ånder kun hører hjemme på gamle steder som slotte og herregårde. I virkeligheden sker der uforklarlige ting alle steder,” fortæller Kirsten Marie Raahauge og uddyber:

”Mange har måske også en forestilling om, at det kun spøger steder, hvor vi kender historien om, hvad der er foregået. På slotte er der ofte nedskrevet beretninger, der kan give følelsesmæssige aftryk af magt og lidelse. Men måske er der også sådanne følelser på spil andre steder, eller måske er det slet ikke følelsesmæssige aftryk, der er på spil”.

Direktøren ser også spøgelser
Dermed kan et tilfældigt rækkehus i Hørsholm altså være lige så hjemsøgt som en flere hundrede år gammel herregård, forklarer Kirsten Marie Raahauge, der som antropolog beskæftiger sig med forskning inden for ’rum og steder’ – herunder hjemsøgte huse, som hun har lavet et særligt forskningsprojekt om.

De fleste har en sund skepsis over for begrebet ’spøgelser’, som kan have en lidt barnagtig, useriøs og komisk klang. Men ifølge Kirsten Marie Raahauge er det ikke et fænomen, som kun opleves af børn eller en bestemt gruppe af mennesker.

”Det er ikke sådan, at det er en bestemt type af mennesker fra et bestemt samfundslag, der oplever noget. Jeg har, i forbindelse med min forskning, været i kontakt med alle – højt som lavt uddannede og unge som gamle. Mennesker af alle slags oplever noget,” forklarer hun.

Det er dog ikke alle, der er lige stolte over at indrømme det. Alligevel er Kirsten Marie Raahauge overrasket over, hvor mange der oplever noget uforklarligt.

Intet geografisk mønster
Kirsten Marie Raahauge tør ikke fastslå, om spøgerier og hjemsøgelser har et geografisk mønster. Heller ikke til trods for, at hun eksempelvis er stødt på flere cases fra et område som Christiansø. Der kan være tale om tilfældigheder, mener hun.

Alligevel tør hun godt at fastslå, at nogle steder eller boligformer er mere udsat for spøgerier end andre.

”Der er steder, hvor det spøger mere end andre. Men det hænger ikke sammen med, om lokaliteten eksempelvis er et slot eller et højhus,” fortæller hun.

Åndernes magt har gjort os åbensindede

Det er blevet langt mere almindeligt at tro på spøgelser, ånder og klichéen om, at der findes mere mellem himmel og jord. Og det er ikke helt tilfældigt, mener eksperter og fagfolk, som især peger på Åndernes Magt-effekten som afgørende for den udvikling.

”For 20 år siden var snakken om den åndelige verden meget tabubelagt, og ånder var ikke noget, man talte om i kantinen. Det var indtil Åndernes Magt i 90’erne rullede over skærmen, og det har uden tvivl åbnet op for en større forståelse og accept af, at der er mere mellem himmel og jord,” fortæller Bettina Thomsen, der er clairvoyant for formand for Danmarks eneste tilbageværende spiritistkirke, Lysets Hus.

Samtidig glæder hun sig over, at unge i dag har en mere åben tilgang til den åndelige verden.
”Unge i dag er opvokset med en større forståelse for og viden om den åndelige verden, hvorimod generationen før var noget mere skeptisk, mens generationen før dem var helt lukkede for, at der fandtes en ’anden side’,” fortæller Bettina Thomsen.

Åndernes Magt-effekten har også en bagside
Også Niels Krøjgaard, der er psykologisk entertainer og en del af skeptikerforumet, Skeptica, erklærer sig også enig i, at tv-udsendelser om det paranormale omkring årtusindeskiftet medfødt en større åbenhed blandt danskerne.

”Da programmer som Åndernes Magt løb over skærmen, blev det en mere naturlig ting af snakke om. Vi fik sat ansigt på nogle historier, og tv-mediet gjorde det mere nærværende for seerne,” forklarer han.

Han mener dog, at udviklingen har en bagside og en selvforstærkende effekt, således at flere måske bilder sig selv ind, at de oplever paranormale fænomener. Selv har Niels Krøjgaard aldrig oplevet noget, han ikke har kunnet finde en naturlig forklaring på.

Dog har den øgede samfundsaccept gjort arbejdet lettere for ham. I forbindelse med sine foredrag var han tidligere nødt til at forklare folk, hvad clairvoyante og medier var. Det skal han ikke i dag.

Eksistentielle spørgsmål dukker op igen
Antropolog Kirsten Marie Raahauge oplever også, at flere danskere bekender sig til tanken om, at der findes mere mellem himmel og jord. Ja, måske ligefrem en ’hype’ omkring den åndelige verden.

Hun erklærer sig enig i, at medier og tv-udsendelser har gjort stort indtryk på danskerne, men har også en anden teori om, hvorfor vi er blevet så åbne over for det åndelige og uforklarlige.

”De store fortællingers fald har, for mig at se, haft en afgørende effekt. Eksistentielle spørgsmål har fået en genkomst, og det har medvirket til større åbenhed og en mere åndelig tendens i tiden. I 70’erne var vi, som samfund, optaget af politik, og siden har medierne også været med til at udbrede forståelsen og accepten,” fortæller Kirsten Marie Raahauge, der er lektor ved det Kongelige Danske Kunstakademis Designskole, og har forsket i hjemsøgte huse. Hun er desuden meget overrasket over, hvor mange mennesker, der oplever uforklarlige ting.

 

Reportage: På spøgelsestur i hovedstaden

Man siger, at det spøger på det gamle Folketeater i Nørregade. Spøgelset er efter sigende en ung mand ved navn Sofus, der hængte sig på snoreloftet grund af ulykkelig kærlighed. Og på trods af mange renovationer og ombygninger, ser folk på teatret stadig indimellem den hvileløse unge mand, der mødte sin skæbne efter at være blevet afvist af en af de unge skuespillerinder.

Hvis man er interesseret i spøgelser, behøver man ikke opsøge gamle herregårde eller mørke kirkegårde. I hvert fald ikke, hvis man bor i København.

Byen er nemlig gammel. Meget gammel, endda. Så gammel, at man ofte, helt uden at vide det, vil befinde sig oven på middelalderkirkegårde eller gamle torturpladser.

På en sådan torturplads, eller kagplads, starter en spøgelsestur rundt i København. Skafottet i København lå nemlig i 129 år lige midt på Nytorv, der nu rummer København Byret. Og man siger, at man nogle gange kan se de henrettede drive hvileløst omkring.
Det ser vi dog ikke så meget af på vores byvandring en kold og stemningsfuld aften i december.

Byvandringen bliver anført af Nynne, der med sort kappe og flagermuslygte leder os forbi de mest hjemsøgte steder i Indre København.
Og det skorter tilsyneladende ikke på spøgelsesobservationer i denne den ældste del af byen.

Stemningen er med os
De to unge mænd i lejligheden i Krebsegården i Studiestræde syntes godt nok, der foregik sære ting omkring dem. Døre smækkede og lys tændte og slukkede af sig selv. Efter at have forhørt sig med de øvrige beboere i bygningen, kom de frem til, at deres spøgelse nok var en pige. Hun skabte nemlig kun problemer for mændene. De to unge mænd døbte hende Katrine.

Nynne leder os forbi forskellige steder i Indre By, hvor det efter sigende har spøgt.

Mange københavnere vil nok kunne nikke genkendende til diskotek Absalon, og er man over 30, er man måske også kommet der.
Men mange ved ikke, at diskoteket, før det blev revet ned i 2008, var et af Danmarks mest hjemsøgte steder. Mest kendt var Den Hvide Dame, Marie. Og at diskoteket skulle være hjemsøgt, er måske ikke så mærkeligt. Det lå nemlig lige midt oven på Københavns ældste kirkegård, Sct. Clemens.

Da stedet blev revet ned, fandt man da også omkring 500 lig under diskoteket, som i øvrigt i sin tid havde en lem midt i dansegulvet. Denne lem første direkte ned til den jord, som før tilhørte kirkegården.

I dag ligger mikrobryggeriet Brew Pub på adressen, og ifølge vores guide Nynne er Den Hvide Dame flyttet med. De ansatte har i hvert fald oplevet sære ting i det område, som har været udkanten af kirkegården. Og ifølge Nynne var de mennesker, der var begravet her, ofte ‘ikke blandt Guds bedste børn.’

På en aften som denne er man tilbøjelig til at tro hende. Det er mørkt, det blæser og det hagler. Vinden hyler og får ting til at bevæge sig, og man ville nok næppe, selv under middelaldertortur, kunne finde en ret vinkel eller to parallelle linjer på de gamle bygninger, der omkranser den gård, vi står i.

En meget nutidig historie
Tiden gik, og de to unge mænd åbnede en restaurant i Krebsegården. Deres spøgelse var der stadig, men de var ikke som sådan generet af hende. Hun var ligesom blevet en hyggelig del af inventaret. Til åbningsreceptionen for restauranten kom en kvinde, der havde boet i Krebsegården som barn. Mændene havde fortalt hende om deres spøgelse og hårdt presset fortalte hun dem en historie, som hun fik fortalt da hun var en lille pige.

Det er ikke alle spøgelseshistorier, der handler om folk i gamle dage. Vores guide Nynne var nemlig med til at opleve sære ting i et firma på Gammeltorv. Dette skete så sent som i 2011. Firmaet havde en stue, som ingen kunne lide at opholde sig i. Den blev kaldt Den Røde Stue. Der var altid iskoldt, og man følte, man blev iagttaget.

Da firmaet holdt julefrokost i 2011, havde de inviteret med på spøgelsestur før maden. Og denne tur stod Nynne for. De de har gået turen (som minder om den tur, vi har været på) ender de oppe i firmaets lokaler, hvor de skal spise. Chefen har imidlertid også inviteret en clairvoyant med, og hun kan fortælle, at noget er helt galt i bygningen. Nærmere bestemt i Den Røde Stue. Der er nemlig flere spøgelser på færde.

En af dem er en kvinde, der begik selvmord. Hendes mand, der behandlede hende meget dårligt, havde kontor i bygningen, og hun kunne godt lide at opholde sig her. Her fik hun nemlig for en gangs skyld sin mands opmærksomhed.

Efter sin død fortsatte hun med at opholde sig i bygningen. Den clairvoyante, som firmaet havde inviteret, fik hjulpet kvinden over på den anden side, og derefter var det som om, Den Røde Stue varmede en lille smule op.

Krebsegården er indrettet således, at der i midten af bygningen er en syv meter dyb skakt, der leder ned til den kælder, som folk i gamle dage brugte til at opbevare fødevarer. Sådan er det nu, og sådan var det, da bygningen blev opført.

En dag skulle en ung tjenestepige ned i kælderen efter kål. Men hun så sig ikke for, og i stedet for at kravle ned af stigen til kælderen, styrtede hun de syv meter ned og brækkede nakken. Hun var død på stedet.

Ifølge den kvinde, der havde boet på Krebsegården som barn, var den unge tjenestepiges navn

Præsten: Man skal aldrig grine af andres verdensbillede

Præst Katrine Blinkenberg oplever ofte, at der bliver talt om spøgelser. Foto: Signe Hansen
Præst Katrine Blinkenberg oplever ofte, at der bliver talt om spøgelser. Foto: Signe Hansen

Og det gør de. Ret ofte, endda. Nærmest hvert eneste år sker det, at hendes konfirmander fortæller om overnaturlige oplevelser. Og det interessante for Katrine Blinkenberg er ikke, om de rent faktisk har set et spøgelse.

“Det fortæller noget om en frygt. Så det jeg gør, er at prøve at tale imod frygten,” siger Katrine Blinkenberg.

Børn skammer sig ikke
Når konfirmanderne fortæller Katrine Blinkenberg om deres oplevelser med spøgelser, er det sjældent noget, der sker i enrum.
“De fortæller ofte om deres oplevelser i plenum. Så sætter vi os alle sammen ned og snakker om det,” fortæller Katrine Blinkenberg.
Hun har dog aldrig oplevet, at voksne kom til hende med deres oplevelser af at have set spøgelser. Men hun har hørt om at folk, ganske almindelige raske mennesker, har haft den slags oplevelser.

“Jeg så et program i fjernsynet i forbindelse med Halloween. Der var en voksen kvinde, der fortalte om sine oplevelser. Hun havde aldrig fortalt det til nogen før, så jeg tror ikke, at hun bare ville have opmærksomhed. Så tror jeg, hun havde fortalt det til nogen før,” siger Katrine Blinkenberg.

Men det betyder ikke, at man bare blindt skal følge efter sin tro på spøgelser og kaste sig ud i det.
“Man skal passe på med at dyrke “det onde”. Jeg har også leget ånden i glasset, da jeg var teenager, men jeg tror, det kan være skadeligt at dyrke den slags for meget,” siger Katrine Blinkenberg.

Hvorfor tror vi på spøgelser?
Som præst tror Katrine Blinkenberg selvfølgelig på Gud. Men tror hun også på andre ting, som man ikke kan se eller påvise?

“Jeg har altid interesseret mig rigtig meget for spøgelser og den slags. Men jeg har aldrig set noget selv. Jeg synes dog ikke, man kan udelukke, at der findes mere mellem himmel og jord. Man kan også have en ekstra skærpet hørelse, så måske kan man også have en ekstra skærpet sans for det overnaturlige,” siger Katrine Blinkenberg.

Hun mener dog ikke, at spøgelser kan være sjæle, der er blevet på Jorden.

“Som kristen tror jeg selvfølgelig på en sjæl. Men jeg tror simpelthen ikke på, at Gud bare ville lade os i stikken på Jorden. Det ville han ikke gøre. Men måske er det energier eller afsmitning, som folk ser,” siger Katrine Blinkenberg.

Undersøgelser viser, at flere mennesker i Danmark tror på spøgelser end Gud.
Og det har Katrine Blinkenberg en teori omkring hvorfor.

“Det er ikke så farligt at tro på spøgelser. Det er meget mere tabuiseret at tro på Gud i dag. Folk har tendens til selv at sammensætte deres trosbilleder, og så er spøgelser og ånder bare nemmere at forholde sig til end Gud,” siger Katrine Blinkenberg.

Men det vigtigste for hende er klart:

“Man skal i hvert fald aldrig grine af andres verdensbillede. Folk tror på forskellige ting, og det er helt i orden.”

Det er ikke så "farligt" at tro på spøgelser, som det er at tro på Gud, mener Katrine Blinkenberg. Foto: Signe Hansen
Det er ikke så “farligt” at tro på spøgelser, som det er at tro på Gud, mener Katrine Blinkenberg. Foto: Signe Hansen