Tag Archives: København

Reportage: På spøgelsestur i hovedstaden

Man siger, at det spøger på det gamle Folketeater i Nørregade. Spøgelset er efter sigende en ung mand ved navn Sofus, der hængte sig på snoreloftet grund af ulykkelig kærlighed. Og på trods af mange renovationer og ombygninger, ser folk på teatret stadig indimellem den hvileløse unge mand, der mødte sin skæbne efter at være blevet afvist af en af de unge skuespillerinder.

Hvis man er interesseret i spøgelser, behøver man ikke opsøge gamle herregårde eller mørke kirkegårde. I hvert fald ikke, hvis man bor i København.

Byen er nemlig gammel. Meget gammel, endda. Så gammel, at man ofte, helt uden at vide det, vil befinde sig oven på middelalderkirkegårde eller gamle torturpladser.

På en sådan torturplads, eller kagplads, starter en spøgelsestur rundt i København. Skafottet i København lå nemlig i 129 år lige midt på Nytorv, der nu rummer København Byret. Og man siger, at man nogle gange kan se de henrettede drive hvileløst omkring.
Det ser vi dog ikke så meget af på vores byvandring en kold og stemningsfuld aften i december.

Byvandringen bliver anført af Nynne, der med sort kappe og flagermuslygte leder os forbi de mest hjemsøgte steder i Indre København.
Og det skorter tilsyneladende ikke på spøgelsesobservationer i denne den ældste del af byen.

Stemningen er med os
De to unge mænd i lejligheden i Krebsegården i Studiestræde syntes godt nok, der foregik sære ting omkring dem. Døre smækkede og lys tændte og slukkede af sig selv. Efter at have forhørt sig med de øvrige beboere i bygningen, kom de frem til, at deres spøgelse nok var en pige. Hun skabte nemlig kun problemer for mændene. De to unge mænd døbte hende Katrine.

Nynne leder os forbi forskellige steder i Indre By, hvor det efter sigende har spøgt.

Mange københavnere vil nok kunne nikke genkendende til diskotek Absalon, og er man over 30, er man måske også kommet der.
Men mange ved ikke, at diskoteket, før det blev revet ned i 2008, var et af Danmarks mest hjemsøgte steder. Mest kendt var Den Hvide Dame, Marie. Og at diskoteket skulle være hjemsøgt, er måske ikke så mærkeligt. Det lå nemlig lige midt oven på Københavns ældste kirkegård, Sct. Clemens.

Da stedet blev revet ned, fandt man da også omkring 500 lig under diskoteket, som i øvrigt i sin tid havde en lem midt i dansegulvet. Denne lem første direkte ned til den jord, som før tilhørte kirkegården.

I dag ligger mikrobryggeriet Brew Pub på adressen, og ifølge vores guide Nynne er Den Hvide Dame flyttet med. De ansatte har i hvert fald oplevet sære ting i det område, som har været udkanten af kirkegården. Og ifølge Nynne var de mennesker, der var begravet her, ofte ‘ikke blandt Guds bedste børn.’

På en aften som denne er man tilbøjelig til at tro hende. Det er mørkt, det blæser og det hagler. Vinden hyler og får ting til at bevæge sig, og man ville nok næppe, selv under middelaldertortur, kunne finde en ret vinkel eller to parallelle linjer på de gamle bygninger, der omkranser den gård, vi står i.

En meget nutidig historie
Tiden gik, og de to unge mænd åbnede en restaurant i Krebsegården. Deres spøgelse var der stadig, men de var ikke som sådan generet af hende. Hun var ligesom blevet en hyggelig del af inventaret. Til åbningsreceptionen for restauranten kom en kvinde, der havde boet i Krebsegården som barn. Mændene havde fortalt hende om deres spøgelse og hårdt presset fortalte hun dem en historie, som hun fik fortalt da hun var en lille pige.

Det er ikke alle spøgelseshistorier, der handler om folk i gamle dage. Vores guide Nynne var nemlig med til at opleve sære ting i et firma på Gammeltorv. Dette skete så sent som i 2011. Firmaet havde en stue, som ingen kunne lide at opholde sig i. Den blev kaldt Den Røde Stue. Der var altid iskoldt, og man følte, man blev iagttaget.

Da firmaet holdt julefrokost i 2011, havde de inviteret med på spøgelsestur før maden. Og denne tur stod Nynne for. De de har gået turen (som minder om den tur, vi har været på) ender de oppe i firmaets lokaler, hvor de skal spise. Chefen har imidlertid også inviteret en clairvoyant med, og hun kan fortælle, at noget er helt galt i bygningen. Nærmere bestemt i Den Røde Stue. Der er nemlig flere spøgelser på færde.

En af dem er en kvinde, der begik selvmord. Hendes mand, der behandlede hende meget dårligt, havde kontor i bygningen, og hun kunne godt lide at opholde sig her. Her fik hun nemlig for en gangs skyld sin mands opmærksomhed.

Efter sin død fortsatte hun med at opholde sig i bygningen. Den clairvoyante, som firmaet havde inviteret, fik hjulpet kvinden over på den anden side, og derefter var det som om, Den Røde Stue varmede en lille smule op.

Krebsegården er indrettet således, at der i midten af bygningen er en syv meter dyb skakt, der leder ned til den kælder, som folk i gamle dage brugte til at opbevare fødevarer. Sådan er det nu, og sådan var det, da bygningen blev opført.

En dag skulle en ung tjenestepige ned i kælderen efter kål. Men hun så sig ikke for, og i stedet for at kravle ned af stigen til kælderen, styrtede hun de syv meter ned og brækkede nakken. Hun var død på stedet.

Ifølge den kvinde, der havde boet på Krebsegården som barn, var den unge tjenestepiges navn