Tag Archives: overtro

Skeptikeren: Det overnaturlige er blevet allemandseje

Niels Krøjgaard har endnu ikke mødt det overnaturlige fænomen, som han ikke kunne forklare. Han er uddannet markedsøkonom, og arbejder nu på instituttet for fremtidsforskning, men han har igennem 20 år også arbejdet med at modbevise det overnaturlige.

“Der er en naturlig forklaring på alting. En dør der springer op, er en skæv karm, trin på gulvet er huset der sætter sig og kold luft, ja, det er bare kold luft.”

Men Niels Krøjgaard er ikke overrasket over, at det overnaturlige har så god rod i det danske samfund, hvor 37 % af befolkningen, ifølge Gallup, tror på spøgelser og ånder.

“Det overrasker mig, at det ikke er flere. Efter Åndernes Magt og lignende programmer omkring årtusindskiftet blev det en naturlig ting at snakke om. Vi fik ansigter og historier på det, og tv-mediets magt, gjorde at det blev mere nærværende for seerne.” forklarer han.

Samfundets accept
Niels Krøjgaard mener, at tv-udsendelser skabte fokus på det overnaturlige og samtidig foranledigede et holdningsskift i det danske samfund.

“Før i tiden, hvis man snakkede om at have overnaturlige evner og kontakt til ånder, blev man set som en landsbytosse, men nu tager folk en alvorligt, og det kan have en selvforstærkende effekt, så de faktisk selv tror på det til sidst,” fortæller Niels Krøjgaard.

Og han fortæller, at det i dag er langt de fleste, som ved noget om det overnaturlige.

“Før i tiden, når jeg holdt foredrag, skulle jeg ofte forklare, hvad en clairvoyant eller et medie var, men det behøver jeg ikke mere,” fortæller Niels Krøjgaard.

Opmærksomhedssøgen
Niels Krøjgaard bringer den berømte telekinesis ske-bukker Uri Geller op, som et eksempel på, at mange overnaturlige evner, kan forklares med en søgen efter opmærksomhed.

“Uri Geller vidste, at hvis han sagde på tv, at nu bukkede han skeer hjemme i folks skuffer, så kunne han regne med, at nogen ringede ind og bekræftede det, simpelthen fordi de søgte opmærksomhed,” forklarer Niels Krøjgaard.

Det samme mener han gør sig gældende for mange af dem, som oplever kontakt med spøgelser, også selvom det ikke altid bevidst.

“De kan være så overbeviste, at det går hen og bliver en form for selvhypnose,” fortæller Niels Krøjgaard.

Holder et åbent sind
Niels Krøjgaard har i sin tid hørt mange historier, og selvom han i 20 år aldrig har oplevet noget, som han ikke kunne forklaringen på, så afviser han ikke alt pure.

“Jeg opfordrer ikke folk til blankt at afvise alt, men jeg opfordrer til kritisk tankegang. Hvis jeg ikke selv kan finde forklaringen, så prøver jeg at finde kollegaer med den faglige indsigt, som kan hjælpe mig med at finde en rationel forklaring, og det er lykkedes indtil nu,” fortæller Niels Krøjgaard.

Præsten: Man skal aldrig grine af andres verdensbillede

Præst Katrine Blinkenberg oplever ofte, at der bliver talt om spøgelser. Foto: Signe Hansen
Præst Katrine Blinkenberg oplever ofte, at der bliver talt om spøgelser. Foto: Signe Hansen

Og det gør de. Ret ofte, endda. Nærmest hvert eneste år sker det, at hendes konfirmander fortæller om overnaturlige oplevelser. Og det interessante for Katrine Blinkenberg er ikke, om de rent faktisk har set et spøgelse.

“Det fortæller noget om en frygt. Så det jeg gør, er at prøve at tale imod frygten,” siger Katrine Blinkenberg.

Børn skammer sig ikke
Når konfirmanderne fortæller Katrine Blinkenberg om deres oplevelser med spøgelser, er det sjældent noget, der sker i enrum.
“De fortæller ofte om deres oplevelser i plenum. Så sætter vi os alle sammen ned og snakker om det,” fortæller Katrine Blinkenberg.
Hun har dog aldrig oplevet, at voksne kom til hende med deres oplevelser af at have set spøgelser. Men hun har hørt om at folk, ganske almindelige raske mennesker, har haft den slags oplevelser.

“Jeg så et program i fjernsynet i forbindelse med Halloween. Der var en voksen kvinde, der fortalte om sine oplevelser. Hun havde aldrig fortalt det til nogen før, så jeg tror ikke, at hun bare ville have opmærksomhed. Så tror jeg, hun havde fortalt det til nogen før,” siger Katrine Blinkenberg.

Men det betyder ikke, at man bare blindt skal følge efter sin tro på spøgelser og kaste sig ud i det.
“Man skal passe på med at dyrke “det onde”. Jeg har også leget ånden i glasset, da jeg var teenager, men jeg tror, det kan være skadeligt at dyrke den slags for meget,” siger Katrine Blinkenberg.

Hvorfor tror vi på spøgelser?
Som præst tror Katrine Blinkenberg selvfølgelig på Gud. Men tror hun også på andre ting, som man ikke kan se eller påvise?

“Jeg har altid interesseret mig rigtig meget for spøgelser og den slags. Men jeg har aldrig set noget selv. Jeg synes dog ikke, man kan udelukke, at der findes mere mellem himmel og jord. Man kan også have en ekstra skærpet hørelse, så måske kan man også have en ekstra skærpet sans for det overnaturlige,” siger Katrine Blinkenberg.

Hun mener dog ikke, at spøgelser kan være sjæle, der er blevet på Jorden.

“Som kristen tror jeg selvfølgelig på en sjæl. Men jeg tror simpelthen ikke på, at Gud bare ville lade os i stikken på Jorden. Det ville han ikke gøre. Men måske er det energier eller afsmitning, som folk ser,” siger Katrine Blinkenberg.

Undersøgelser viser, at flere mennesker i Danmark tror på spøgelser end Gud.
Og det har Katrine Blinkenberg en teori omkring hvorfor.

“Det er ikke så farligt at tro på spøgelser. Det er meget mere tabuiseret at tro på Gud i dag. Folk har tendens til selv at sammensætte deres trosbilleder, og så er spøgelser og ånder bare nemmere at forholde sig til end Gud,” siger Katrine Blinkenberg.

Men det vigtigste for hende er klart:

“Man skal i hvert fald aldrig grine af andres verdensbillede. Folk tror på forskellige ting, og det er helt i orden.”

Det er ikke så "farligt" at tro på spøgelser, som det er at tro på Gud, mener Katrine Blinkenberg. Foto: Signe Hansen
Det er ikke så “farligt” at tro på spøgelser, som det er at tro på Gud, mener Katrine Blinkenberg. Foto: Signe Hansen

Danskernes overtro lever i bedste velgående

I forbindelse med påskehøjtiden i 2008 lavede Gallup en undersøgelse om, hvor overtroiske danskerne er. Undersøgelsen kastede lys over forskellige former for overtro – fra ånder og spøgelser til hvor ofte vi slår under bordet og siger: “7-9-13”.

Kvinderne er mest overtroiske
Blandt kvinderne var antallet af skeptikere lavest, og 43 % tror på, at der findes spøgelser og ånder, mod 36 % som ikke gør. Faktisk er du blandt minoriteten, hvis du som dansk kvinde ikke tror på spøgelser og ånder. Totalt set tror 37 % af den danske befolkning på, at der findes ånder og spøgelser.

Når kvinderne blev spurgt, om de troede på, at der fandtes rigtige clairvoyante, som kunne komme i kontakt med de døde, var resultatet stort set det samme. Mændene var derimod mere kritiske.  Således tror to ud af tre,  at der findes rigtige clairvoyante.

Sorte katte, 7-9-13 og salt over skulderen
Selv de gamle klassikere, som den sorte kat, der passerer vejen og at gå under en stige er stadig udbredte overtro. Hele 23 % af danskerne bliver nervøse, når en sort kat krydser vejen foran dem, og 50 % af danskerne banker under bordet og siger: “7-9-13” mindst en gang om måneden.

Skæbnen står skrevet i stjernerne
Op mod 40 % af danske kvinder og godt 20 % af danske mænd tror på, at deres skæbne er påvirket af deres stjernetegn. Totalt set, tror næsten 30 % af danskerne på, at deres skæbne til dels er bestemt af, hvornår de er født.

Hvis du vil læse mere om danskernes overtro, så kan du finde hele undersøgelsen her: