Udstyr til spøgelsesjægere

Der findes massere af interessant udstyr til spøgelsesjægere – både dyrt og billigt – men heldigvis kræver det ikke så meget at komme i gang selv.

Diktafon / lyd-optager
En helt almindelig lydoptager er et af spøgelsesjægerens vigtigste stykker udstyr, da man kan bruge den til at optage såkaldte EVP’er (Electronic Voice Phenomenon), som er kendt som åndestemmer, der taler igennem interferens-støjen, den såkaldt “hvide støj”.

Note: Nogen spøgelsesjægere argumenterer for, at det er bedre at bruge gammeldags analoge optagere, da de ikke komprimerer lyden digitalt, ligesom nyere diktafoner gør.

kameraer / videokameraer
Et helt almindelig kamera med sort/hvid eller infrarød film er et godt værktøj til at fange spøgelser på billeder. Og hvis man skal befinde sig på mørke steder, så er et videokamera med infrarød / night-vision et godt værktøj, så man kan se, hvor man befinder sig.

Lommelygte 
Da man hovedsageligt undersøger i mørke, så er en almindelig lommelygte et uundværligt værktøj.

EMF-detector 
Navnet dækker over en maskine, som kan registrere små ændringer i magnetfeltet omkring antennen. Ændringer, som forbindes med spøgelsers tilstedeværelse.

IR-termometer
Et termometer kan måle kolde områder i luften, som ofte forbindes med tilstedeværelse af spøgelser.

Bevægelses-detektor 
En sensor, som kan måle bevægelse. I dette tilfælde som et udtryk for en åndelig manifestation eller tilstedeværelse.

EM-pumpe
Udsender et elektro-magnetisk felt, som spøgelser efter sigende kan benytte sig af for at få energi til fx at manifestere sig.

Spirit box
En radioscanner, som fejer henover mange frekvenser pr. sekund. Ideen er, at når man scanner over frekvenserne, er det umuligt for forstyrrelser fra radiosignaler at lyde som hele ord eller sætninger, men det er stadig muligt for spøgelser eller ånder at snakke igennem den hvide støj.

Mel-meter
Registrerer ændringer i det magnetiske felt omkring antennen samt temperaturændringer i luften. Det skulle gøre det forholdsvist let at afgøre, hvornår man er i nærheden af et spøgelse.

Fonetisk generator / Ovilus
Ovilus-apparatet er en fonetisk generator, hvor ånder kan tale i, og som kan genkende ordstammerne og omsætte dem til komplette ord. Derudover indeholder den en ord-database, som ånderne kan bruge til at vælge ord ved hjælp af elektromagnetisk energi.

Andre vigtige genstande:

  • Ekstra batterier
  • Førstehjælps-udstyr